Sådan skriver du den gode overskrift

Uanset om du skal bruge tekster til SEO, produktbeskrivelse eller noget helt tredje, så er det vigtigt at du kan fange dine potentielle købere med det samme. Vi lever i en digital tidsalder, hvor forbrugers opmærksomhed er flygtig. Ofte går der ikke længe imellem at en potentiel kunde klikker sig ind på din hjemmeside for derefter at klikke sig væk igen. Det er ikke raketvidenskab at det selvfølgelig gælder om at holde den potentielle kunde på din side så længe som muligt, fordi mulighederne for salg så øges. Hvis dine tekster er gode, interessante og medrivende, så kan det være at du bliver nødt til at downloade en Regnemaskine for at kunne holde styr på alle dine nye leveringer.

Brug de fire U’er

De fire U’er er efterhånden en velkendt metode, men det gør dem ikke nødvendigvis mindre brugbar. De fire U’er består af ”urgent”, ”unique”, ”ultra-specific” og ”usefule”. Hvilket oversættes til de knap så mundrette termer ”presserende”, ”unikt”, ”meget specifikt” og ”brugbart”. Du benytter metoden ved at give hvert U en karakter fra et til fire. Hvis et U får fire er det meget stærkt, mens hvis et U får karakteren et er det meget svagt. Hvilket vil sige at jo tættere på 16 din overskrift er, jo bedre er den. Desværre er det ikke muligt at lave en overskrift som rammer de 16. Det vil resultere i for mange budskaber i en enkelt overskrift. Hvis du bare rammer tre eller fire i et enkelt U, så er du godt på vej.

For eksempel er denne overskrift hverken særlig presserende eller unik, men den er derimod forholdsvis specifik og meget brugbar.

En god tommelfingerregel

”Det”, ”derfor”, ”sådan, ”her” og ”disse” er alle gode indledere til en fængende overskrift. Alle ordene fungerer som en slags lokkemad som skal trække din potentielle køber til, og derefter få køberen til at læse resten af teksten. Ved hjælp af disse ord vil han eller hun få en oplevelse af, at det er en tekst, som personen ikke må gå glip af. I denne omgang har jeg valgt at bruge indlederen ”sådan”, som fortæller, at der i denne artikel er vigtig viden, som du kan tillære dig.

Brug aktive verber

Tekster der indeholder mange verber puster liv i sproget. Herunder gælder det særligt de aktive verber som udtrykker handlinger og bevægelser. Et passivt verbum vil opfattes langt mere distancerende, eksempelvis: ”Pæren spises af manden”. Hvis du blot erstatter det passive verbum med et aktivt verbum, vil sætningen være meget lettere at fordøje, eksempelvis: ”Manden spiser pæren”. I denne artikels overskrift finder du også et aktivt verbum.

Inddrag dit keyword

Der er mange flere gode råd som jeg kunne inddrage, når det gælder gode overskrifter. Nogle af de gode råd har jeg dog allerede nævnt her på siden før. For eksempel har jeg før forklaret hvorfor det kan være nyttigt at inddrage dit keyword i din overskrift, når du producerer SEO-tekster. Læs forklaringen i artiklen ”Guide: Sådan skriver du gode SEO-artikler”.

Vær opmærksom på at der er mange regler i forhold til lovgivningen, som du skal følge, når du skriver SEO-tekster. Ellers kan det komme til at koste dig og din virksomhed dyrt. Så husk at hold dig opdateret på, hvad Forbrugerombudsmanden mener, der skal markeres som reklame, og hvad der ikke skal markeres som reklame.

Skriv et svar