Lav lokal SEO med Google My Business

Har du styr på SEO – det der med at optimere hjemmesider i forhold til specifikke søgeord og sikre indgående links? SEO og linkbuilding er vigtige elementer, når det handler om at trække brugere til din side. Og det er jo derfor du har en sige – for at få gæster.

Der er skrevet utrolig meget om SEO – hvis man snakker online markedsføring er SEO ét af de emner, man aldrig bliver færdig med. Der sker hele tiden noget nyt indenfor SEO, og du kan altid forbedre din hjemmeside, og gøre dens linkprofil endnu stærkere. Sådan er det. Men hvad med lokal SEO, har du også styr på dén del? Du kan læse mere om råd og vejledning om lokal seo og Google My Business her.

Hvorfor lokal SEO?

Hvorfor skal du overhovedet bekymre dig om lokal SEO? Det skal du fordi du gerne vil have kunder, og fordi du ikke ønsker at være i konkurrence med virksomheder i hele landet. Har du en forretning med en lokal forankring – f.eks. en fysisk butik, en salon, et værksted, en restaurant eller en hvilken som helst anden virksomhed, som er knyttet til en bestemt lokation, så kan du have gavn af lokal SEO.

Lokal SEO er egentlig ikke så meget anderledes end klassisk SEO bortset fra, at du kun er i kamp med dine lokale konkurrenter. Dermed er ”popularitets”-konkurrencen altså væsentlig lettere at vinde. Overvej hvor svært det er at ligge nummer et hos Google på et søgeord som tømrer, og overvej herefter hvor meget lettere det er at ligge i toppen på kombinationen ’tømrer i Næstved’.

Der er naturligvis ikke lige så mange der søger på ’tømrer i Næstved’ som på ’tømrer’ generelt, men for en tømrer i Næstved er det jo heller ikke relevant at dukke op, hvis brugere egentlig har brug for en tømrer i Horsens.

Google My Business

Den oplagte måde at lave lokal seo er ved at benytte Googles værktøj, Google My Business. Ved at oprette og verificere din virksomhedsprofil her, har du mulighed for at knytte din virksomhed til lokalområdet. På denne måde ved Google hvor din virksomhed befinder sig, hvilket betyder at du rækker længere frem i søgeresultaterne for lokale søgninger.

Det er meget nemt at benytte Google My Business. Du skal blot søge efter Google My Business, og følge vejledningen. Det er en god idé at have nogle billeder klar af din virksomhed eller dine produkter, men ellers er det bare simple informationer, du skal indtaste som f.eks. adresse, telefonnummer, webside, åbningstider osv.

For at rykke op i søgeresultaterne er det en fordel at have gode anmeldelser på Google, og her kan du med fordel bede dine kunder om at lave en kort anmeldelse af din virksomhed.

Skriv et svar